Angående vores tur til Halong Bay var det et fantastisk arrangement. Turen var med en overnatningen på en båd.
Dag 1 steg vi på bussen som skulle køre os ud til kysten, turen varede 3,5 time, hvorefter vi steg på båden. Dagen forløb derudover med udforskning af en grotte ved navn "The Surprising Cave", og kajakroning. Kajakroningen gik over alle forventninger, eller i hvertfald Kroghs forventninger til Ditlevs evner indenfor netop dette.
Dag 2 gik med besøg til et østersfarm, hvor vi så hvordan perlerne bliver fremstillet - meget fascinerende. Ellers gik det meste af dagen med afslapning på båden, og derudover transport tilbage til Hanoi. Vi har allerede udforsket Hanoi en del den første dag vi var her, men i morgen vil vi forsætte med at udforske byen på egen hånd. I morgen aften tager vi nattoget mod Hue, og så er turen fra Nordvietnam til Sydvietnam påbegyndt for Krogh og Ditlev på eventyr.










Ingen kommentarer:
Send en kommentar