søndag den 24. maj 2015

Turen går til Malaysia og Singapore

Lige endnu en update på hvad vi to eventyrer går og laver. 
Vi er pt i Singapore efter 3 dage i Kuala Lumpur, og 2 dage i Melaka. 
Først lige lidt om hvad vi foretog os i Kuala Lumpur. Vi fik set diverse attraktioner, som fx Petrona Towers derudover fik vi shoppet lidt, hvilket vi ikke har gjort så meget af i hverken Thailand eller Vietnam, så der var et behov der skulle opfyldes. De tre dage i Kuala Lumpur gik stille og roligt med at udforske byen, da vi ved vi kommer tilbage i slutningen af vores rejse, tog vi det stille og roligt. Efter et par dage i Kuala Lumper tog vi syd på til en by ved navn Melaka. Melaka er en hyggelig lille by centreret omkring den flod som går igennem byen. Noget af det speciele ved Melaka er deres cykel taxier (se billeder) Vi drog derefter 2 overnatninger i Melaka mod Singapore, hvor vi skal være to overnatninger, hvorefter vi flyver mod Penang. Vi har indtil videre oplevet Gardens By The Bay, hvilket på mange måder var en fantastisk oplevelse. Oplevelsen er lidt svær at forklare, men som i kan se på billederne er det meget smukt. I dag stod vi tidligt op for at tage i Singapores meget omtalte zoo, og alt den positive omtale haven får, er meget berettiget. Det er en lækker designet zoo, hvor man nærmest føler dyrene er i det fri. 
Både i Kuala Lumpur og Singapore har det været enormt nemt at komme rundt, da deres infrastruktur er ultra velfungerende imodsætning til både Thailand og Vietnam. Denne opgradering er yderst værdsat. 
I morgen drager vi mod Penang, hvilket vi begge glæder os enormt meget til, da Georgetown skulle være en skøn og spændende by. 
Vi nyder det sidste af vores eventyr, og suger alle oplevelse og indtryk til os. 
Petrona Towers 

Hyggelig park i centrum af Kuala Lumpur 

Meget proppet metrotog 

Floden ved Melaka 

Cykeltaxierne i Melaka er meget farverigt udsmykket 

Gardens by the Bay i Singapore 

Krogh leger asiat 

Ditlev leger ligeledes asiat 

Delen af Gardens by the Bay som var indenfor i kæmpe drivhuse 

Endnu et billige fra Gardens by the Bay 

Glade og svedige 

Kæmpe bier lavet af blomster 

Selfie med isbjørn i baggrunden 

Selfie med næsehorn 

Kæmpe krokodiller 

Søløve show 

Elefant show 
Den hvide tiger 

Søde og trætte Kualabjørne 

lørdag den 16. maj 2015

Fra Midtvietnam til Sydvietnam

Nu er vi næsten nået til vejens ende af vores rejse igennem Vietnam. Lige en update på hvad vi har oplevet den sidste tid. 
Vores første stop efter Hoi An var byen Mui Ne, som er kendt for sine strande. I Mui Ne boede vi en bungalow et vildt hyggeligt og fredeligt sted (se billeder) Byen havde ud over sin strand ikke vildt meget at byde på, så vi bevægede os hurtigt videre til Ho Chi Minh, hvor vi var en overnatning, fordi vi tidligt næste morgen skulle med flyet til øen Pru Quoc. Selve øen var vildt lækker, og vejret var helt perfekt undtagen en dag hvor det regnede voldsomt, men det er også vores første rigtige regn dag, mens vi har været væk, så vi har intet at klage over. 
Efter en uge på Pru Quoc, rejste vi igen tilbage til Ho Chi Minh, men dette var igen kun et kort visit, da vi skulle til Mekong Deltaet i 2 dage. 
Den første dag i Mekong Deltaet stod vi op alt alt for tidligt, ihvertfald i følge Ditlev - Krogh er vant til det pga milli. 
Vi stod op kl.05.15 for at sejle ud til et flydende marked dvs markedet foregår på vandet. Så vi fik os en morgenfrisk sejltur på 3 timer, hvilket på mange måder var en sjov oplevelse, da båden vi sejlede i var på størrelse med en lille jolle. Dette er hovedsageligt, fordi at de store både ikke kan komme helt tæt på markedet. Vores anden dag i Mekong Deltaet rejste vi videre til en ø i selve Mekong Deltaget, hvor vi skulle på et Homestay, altså bo ved en lokal familie. Familien var utroligt imødekommende og venlige. Det var rart at få et rigtigt indblik i hvordan deres hverdag fungerer. Om aftenen fik vi lov til at hjælpe med at lave mad - resultatet kan ses på billederne. 
Efter vores tur til Mekong Deltaet er vi nu landet i Ho Chi Minh igen igen. Nu bliver vi her dog indtil vi den 19 maj, hvor vi rejser videre til Malaysia. 
Hele vores Vietnam tur har på mange måder været en fabelagtig oplevelse, da vi virkelig har fået oplevet Vietnams forskelligheder og alsidighed. Derudover har vi virkelig også fået kørt enormt meget i bus. Jeg tror let vi kan sige, vi har kørt mere i bus i Vietnam end i hele vores liv. 
Nu glæder vi os til at nyde de sidste dage i Vietnam og til vores næste eventyr Malaysia og Singapore. 

Den hvide sandstand i Mui Ne, på billedet kan man derudover se en hvid asiat i speedoes = et smukt syn 

Den hyggelige oase vi boede i, i Mui Ne 

Sønnen af ejeren af stedet i Mui Ne, som lærte os hvordan man fanger insekter 

Udsigten fra stedet vi boede på Pru Quoc 
- vi klager ikke! 

Endnu et udsigts billede 

Et eksempel på hvad vi spiser, når vi ikke spiser ris

Et billede fra vores regnvejrsdag, hvis i kan fornemme det voldsomme regnvejr 

Kæmpe skulptur af deres tidligere leder Ho Chi Minh, som de hylder i næsten alle byer 

Fra vores tur til det flydende marked 

Sådan så "husene" ud ved flodbredden, de både spiser med pinde og bor på dem

Ved vores Homestay i Mekog deltaet 

Køkkenet ved familien vi boede hos 

Vi lavede forårsruller 

Her bliver det vist hvordan vi skal lave mango salat

Et udpluk af det mad vi fik den aften 

lørdag den 2. maj 2015

Næsten alle byer i Vietnam starter med H

Lige en update på hvad Krogh og Ditlev har oplevet af eventyr her på det sidste. Vi har nu både været i Hue og Hoi An, begge skønne byer, men vi var dog helt klart størst fans af Hoi An, som er en skøn by ud til kysten med masser af lys i gaderne om aftenen, men nu lidt om hvordan vi kom til Hue. Vi valgte at tage nattoget til Hue, da vi troede det var det de fleste turister gjorde, men men men det gjorde de hvertfald ikke. Vi havde fået vores hotel i Hanoi til at booke billetterne til os, men vi blev en smule chokeret, da vi fandt ud af, at vi IKKE skulle sove sammen, men i to forskellige kupeer, hvor vi var mutters alene med en masse asiater, hvilket på mange måder var en spændende oplevelse. Vi var heldigvis så heldige, at vi begge kom til at sove i kupeer med nogle søde asiatiske familier, så vi klarede 15 timer i en tog kupee på en ikke eksisterende madras omringet af asiater på bedste vis. Hue by var på mange måder en historisk centreret by, især med henblik på den gamle kongeby. Vi besluttede os hurtigt for, at vi var nødt til se denne omtalte kongeby. Vi fandt dog også ret hurtigt ud af, at man skal være forholdvis historisk interreseret, for at finde så stort et område med gamle bygninger relevant og interessant, men vi fik set den, og Krogh nåede også at blive solskåldet i løbet af den 1 time vi var der, hvilket også er en bedrift i sig selv. 
Nok om Hue, nu til vores yndlings by med H - Hoi An. Hoi An faldt meget hurtigt i vores smag, med deres overforbrug at kulørte lamper i deres gågade, og dens beliggenhed nærved stand og en flod, men vigtigst af alt den stemning som var i byen. Så det var alt i alt en kæmpe succes, som stort set alt på vores tur indtilvidere har været.

Udover at have oplevet en masse, har vi ligeledes lært en del om det asiatiske folkefærd, hvilket er følgende: 
1. De elsker at lave dårlige sang covers af ellers udemærket sange
2. De er forholdvis aggressive sælgere
3. De har underlige toiletvaner (numseskyller) 
4. De har et overforbrug af anvendelsen af båthornet og ris 
5. De er glade for hårde madrasser 
6. De vil gerne være hvide i huden, så de har diverse afblegningsmidler til huden, og er helt dækket til ved stranden
Det var lidt om de kære asiater, nu til hvad vi kære danskere skal lave i den nærmeste fremtid. Lige nu er vi ved en kystby ved navn Mui Ne efter 16 timer i natbus. Den 5 maj tager vi bussen til Ho Chi Minh, hvorefter vi flyver derfra til en ø ved navn Phu Quoc, som vi er på en uge, og derefter tager vi tilbage til Ho Chi Minh, og der er vi indtil vi tager til vores sidste destination Malaysia. 
Vi har haft en fabelagtigt rejse igennem Vietnam, og håber på at alle der hjemme har det godt. 
Btw vi har over 30 grader hver dag.

 Meget nuttet pige i Kroghs kupee, som Ditlev fik taget et billede af i smug

En masse åkander i Kongebyen i Hue 

Udsigt over Kongebyen 

Meget fin båd i Hoi An 

Stranden ved Hoi An 

En flot oplyst båd i floden i Hoi An

En kæmpe stor vandmand med en diameter på 50cm + Ditlevs flotte skygge 

De omtalte kulørte lamper, som ikke kommer til retfærdighed på billedet

Glad Krogh ser frem til 16 timer i nat bus