lørdag den 25. april 2015

Halløj Hanoi

Nu er vi allerede nået til vores anden destination Vietnam. Flyveturen fra Thailand gik smertefrit og uden stress i lufthavnen. Nu er vi så ankommet til Vietnams hovedstad Hanoi, som på mange måder er en larmende og levende by. Vi fandt hurtigt ud af, at i Vietnam er de store tilhængere af anvendelsen af båthornet. De anvender det hvertfald flittigt, på alle tidspunkter af døgnet. Vi bor på et dejlig lille hotel, i centrum af Hanoi. De ansatte på hotellet er enormt hjælpsomme, så de hjalp os med at booke en guidet tur til Halong Bay (beskrivelse følger), og vores togbilletter til Hue. Så alt i alt går alt fabelagtigt. 
Angående vores tur til Halong Bay var det et fantastisk arrangement. Turen var med en overnatningen på en båd.
Dag 1 steg vi på bussen som skulle køre os ud til kysten, turen varede 3,5 time, hvorefter vi steg på båden. Dagen forløb derudover med udforskning af en grotte ved navn "The Surprising Cave", og kajakroning. Kajakroningen gik over alle forventninger, eller i hvertfald Kroghs forventninger til Ditlevs evner indenfor netop dette. 
Dag 2 gik med besøg til et østersfarm, hvor vi så hvordan perlerne bliver fremstillet - meget fascinerende. Ellers gik det meste af dagen med afslapning på båden, og derudover transport tilbage til Hanoi. Vi har allerede udforsket Hanoi en del den første dag vi var her, men i morgen vil vi forsætte med at udforske byen på egen hånd. I morgen aften tager vi nattoget mod Hue, og så er turen fra Nordvietnam til Sydvietnam påbegyndt for Krogh og Ditlev på eventyr. 

Halong Bay, hvilket også er et af de 7 vidundere 

Mere Halong Bay 

The Surprising Cave 

Glad Krogh på dækket af vores båd 

Kajak selfie 

Krogh der prøver at fange blæksprutter 

En hårdtarbejdende asiat på østersfarmen 

Gade i Hanoi

Der bliver solgt en masse frugt og grøntsager på fortovet i Hanoi 

De sidder meget tæt, og spiser i Hanoi 

torsdag den 16. april 2015

Diverse naturoplevelser

Lige en opdatering på, hvad vi har fået tiden til at gå med de sidste par dage. Vi har pt bosat os i en lille by ved navn Pai. Inden vi drog mod Pai, fik vi fornøjelsen af at opleve det thailandske nytår Song Kran. Det thailandske nytår er bogstavelig talt en stor vandkamp i alle gader, hvilket betyder, at man ikke kan bevæge sig udenfor mere en 2 min før man er gennemblødt. Dvs at man i 3 dage går rundt gennemblødt stort set hele tiden. Man kan dog roligt sige, at det er en stor fest fyldt med folk med vandpistoler, som varer 3 dage. Udover det thailandske nytår fik også oplevet noget naturrelateret, nemlig vandfald (se nedenstående billeder) 
Men nu videre til vores oplevelser i Pai indtil videre: Vi ankom til Pai igår, vi bor i en lille hytte/bongalow lidt udenfor byen. Vi havde allerede udtænkt os nogle ting, vi ville se i Pai, som alle ligger et stykke udenfor byen. Vi valgte derfor at leje to cykler, som de unge friske mennesker vi er. I dag fandt vi dog hurtigt ud af, at det er lidt af en udfordring at cykle 16 km i 38 grader, og op af bakke det meste af tiden. Så man kan roligt sige , at vi har haft vores egen Tour de Pai. Men da vi endeligt fik vores ømme numser og ben hjem til hytte, var begge vores kroppe fyldt med salt pga alt den sved vi havde produceret, så i dette moment priste vi os lykkelige for opfindelsen - Air Condition. 
Men alt i alt har det dog været en succesrig dag, da vi både fik set Pai Hot Springs og Pai Canyon. 
Lige en kort forklaring på, hvad de to ting er: Pai Hot Springs, er varme kilder, som man kan bade i. Der hvor kilderne starter er vandet mellem 80 og 100 grader. 
Pai Canyon, er en mindre udgave af Grand Canyon placeret i Pai. Det var lidt om, hvad vi har lavet de sidste par dage. På lørdag drager vi mod en anden lille by i Nordthailand ved navn Mahong Son, der skal vi være 2 overnatninger, og så tager vi tilbage til Chiang Mai, så vi kan flyve videre til Vietnam mere eksakt Hanoi, og mod flere spændende eventyr for Ditlev og Krogh. 

Det eneste billede vi kunne få af vandkampen, uden at vores telefoner blev mere eller mindre gennemblødte. 

Et billede af de omtalte vandfald udenfor Chiang Mai. 

Endnu et billede af vandfaldet uden så meget vand

Udsigten fra vores hytte i Pai 

Krogh der hygger med en 7 kabale

Vores lille hytte i Pai 

Pai Hot Springs 

Krogh og Ditlevs fødder i det varme vand 

Glade og svedige ved de varme kilder 

Pai Canyon 

Endnu et billede af Pai Canyon 

Et billede af en af mange "spændende" ting man kan købe på thailandske markeder

torsdag den 9. april 2015

Dyr i massevis


Dagen i dag har vi tilbragt i Chiang Mai zoo og akvarium, hvilket på mange måder var en meget anderledes oplevelse end en dansk zoologisk have. 
For det første er selve området af den zoologiske have langt større end den danskes, og derudover har det selvfølgelig et langt større udvalgt af dyr. Som i kan se på nedenstående billeder, har Ditlev fået taget en masse nye dyre selfies. 
Så i dag har Krogh og Ditlev været på dyreeventyr. 
Meget poserende flodhest 

KÆMPE flodheste 

Ditlevs elefant selfie 

Mor og baby elefant 

Glad Krogh med elefant 

En meget træt og tyk orangutang 

Sød og rar krokodille 

Ditlevs skildpadde selfie 

Så kunne man lige få en riddetur på elefanten 

Skildpadder som godt kunne lide at ligge tæt 










lørdag den 4. april 2015

En dyrefest

Vi er nu igen ankommet til Chaing Mai, efter et par dage i Chaing Rai. Chaing Rai var på mange måder en dejlig by, men der skete dog ikke det helt store. Vi brugte vores tid i Chaing Rai på fx at være en en park ved navn Singha Park, hvor der var et utal af the plantager, blomster og til vores store glæde var der også giraffer og zebraer (glædens ses tydeligt på billederne) Derudover var vi oppe og se det omtalte tempel ved navn "The White Temple" hvilket var utroligt smukt, og nærmest taget ud af et vinter landskab. 
Vi er lige nu ankommet til et hotel med pool, så i den næste uge skal vi bare nyde poolen og det varme vejr i Chaing Mai, inden vi skal videre og fejre det thailandske nytår. Krogh og Ditlev er stadig i flyvende humør, og nyder deres eventyr i fulde drag. 
Et billede af de mange the plantager

Krogh som hygger sig med sine nye venner 

Ditlev's enormt flotte selfie med girafferne 

De flotte flotte zebraer 

Vores absolut vildeste madoplevelse. Det ser ikke ud af meget, men det smager fantastisk 

The White Temple 
Lidt blomster fra Singha Park