mandag den 30. marts 2015
Tempeltur og sved
Vi har de sidste par dage valgt at fokusere på det utal af templer, som er placeret i og omkring Chaing Mai. Igår valgte vi at se de mange templer som ligger i midt byen. Vi valgte derimod i dag at tage til det mest omtalte bjergtempel ved navn Wat Phar That Doi Suthep, som ligger ca. 40 min kørsel fra Chaing Mai midtby. Dette tempel er så forgyldt, at man næsten får ondt i øjnene af blot at betragte det. Søndag aften var vi på det enormt store aften marked, som er placeret på en af Chaing Mai's længste gader. Vi har aldrig i vores liv set så mange boder og ligeså asiater samlet på samme sted. I morgen tidlig drager vi mod en mindre by ved navn Chaing Rai, som ca. er på størrelse med Kolding, men vi vender dog tilbage til Chaing Mai til det thailandske nytår. Udover den bagende varme og alt den sved som vi producerer har Ditlev og Krogh det forsat godt på eventyr.
fredag den 27. marts 2015
Udforskelse af Chaing Mai
Efter ca. 18 timers rejse ankom vi endeligt til Chaing Mai lufthavn. Rejsen gik smertefrit bortset fra en smule stress og jag i Bangkok lufthavn. Da vi ankom til Chaing Mai tog vi en taxa til Spicy Villa kontoret, hvor vi derfra skulle videre til det sted, hvor vi skulle arbejde frivilligt. Efter en lang tur i bil, ankom vi til de såkaldte Spicy villaer, men der var dog intet Spicy omkring det sted, bortset fra maden. Stedet var mere primitivt end Roskilde festival og feltøvelse i militæret tilsammen. Så vi fandt hurtigt ud af, at det var ALT for kedeligt for os. Vi valgte derfor at tage til Chaing Mai by, hvor vi har fundet et hyggeligt guesthouse med aircondition og køleskab. Så dagen i dag har gået med at udforske byen og vende os til den tunge varme. Så alt i alt går det fremragende for Ditlev og Krogh på eventyr.
Abonner på:
Opslag (Atom)







